Nicolai logo
4. august - 2. september
Fernisering 3. august 15.00 - 17.00

Udstillingen ’Landscape’ er en sanselig, taktil og rumlig installations oplevelse, hvor man som besøgende kan gå på opdagelse i et væld af materialer, farver og mønstre.

Nicolai Kunst & Design

 Landscape er et ønske om at skabe store, rumlige og taktile landskaber, som forsøger at formidle en sanselig og visuel, overvældende oplevelse, så den lagre sig i kroppen på de besøgende.

Udstillingen består af 3 installationer, en for hvert rum på Nicolai, hvor man som besøgende kan bevæge sig fra rum til rum og opleve udstillingen, som 3 forskellige, abstrakte landskaber. Referencen til landskaber er en intention om at skabe en parallel til, hvordan vi som mennesker oplever, er nysgerrige på vores omgivelser og gerne både vil se, røre og bevæge os fysisk når vi skal opleve noget nyt. At vi som mennesker har en udforskende adfærd frem for at være passive beskuere, hvilket formen på udstillingen også gerne skal understrege.

Intentionen med udstillingen er at skabe 3 overvældende rumlige oplevelser, og sætte oplevelsen af materiale, farver og overflader lidt på spidsen. At skabe fysiske, rumlige oplevelser med en intention om at ville kommunikere sanselige og visuelle overvældende oplevelser, som viser en anden virkelighed, og ikke mindst en fysisk virkelighed, som en kontrast til den digitale verden vi ofte befinder os i. At vi som mennesker har brug for at få fysiske oplevelser, i den virkelige verden, hvor man både kan røre, se, høre og dufte, og hvor man selv skal være aktiv og opsøgende for at få den fulde oplevelse med sig hjem, og ikke bare kan lade sig underholde.

Landscape er en eksperimenterende udstilling, hvor besøgende oplever den på deres vilkår og med hver deres referenceramme. Derfor er udstillingen tænkt til alle, både børn, unge og voksne.

Kristine Mandsberg er uddannet Tekstil Designer fra Designskolen Kolding og The Royal College of Art i London i 2008. Hun arbejder fra sit værksted på Nørrebro, hvor hun beskæftiger sig meget bredt med sit fag. Hun har eksempelvis løst kommercielle opgaver for virksomheder som IKEA, Gyldendal og Kunde & Co, lavet en udsmykning til Byens Hegn på Rådhuspladsen, og arbejdet med rumlige tekstile installationer, både til kommercielle kontekster som eksempelvis messer og showrooms, og til udstillinger hvor installationerne har et mere eksperimentelt og kunstnerisk afsæt med den intention at skabe rumlige oplevelser. Hun er generelt optaget af hvordan hun kan arbejde med at formidle visuelle og sanselige oplevelse gennem hendes faglighed som tekstil designer, hvor mønstre, materialer, og farver spiller en stor rolle.

KRISTINE MANDSBERG KATALOGPLAKAT800