Nicolai logo
8.september - 28. oktober
Fernisering 7. september 15.00 - 17.00

I en tid med fokus på kommunikation og sociale medier har 16 medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & designere i Sydjylland valgt at lave en udstilling med titlen: DIALOG.

Nicolai Kunst & Design

Ordet ”Dialog” er græsk og betyder: ”mellem ord”, - eller på nutidigt sprog: ”samtale”. På fællesudstillingen fortolkes og billedgøres dialogen i en række værker udført i bl.a. keramik og tekstil.

De 16 kunsthåndværkere og designere går i dialog med deres materialer, med publikum, med naturen, med nulevende og afdøde kunstnere, eller de vælger at lade værket fremstår som et billede på en dialog. For at understøtte og tydeliggøre dialogen med publikum inviteres der i udstillingsperioden til foredrag og artist talk om kunst og kunsthåndværk.

DIALOGrejse:
Mød kunsthåndværkerne og designerne, der sammen med jer går i dialog med værkerne i udstillingslokalerne.
To forskellige arrangementer: Lørdag 15. sep. kl. 11:00 og lørdag 27. okt. kl. 11:00

Foredrag: torsdag den 27. september kl.19.30 i udstillingslokalerne.
v./ Anne Kirketerp, håndarbejdslærer, psykolog og Ph.d. www.annekirketerp.dk

Craft psykologi – den videnskabelige forklaring på alt det vi godt ved allerede!

Det er psykologien om håndværk og håndarbejdes sundhedsfremmende virkning. Alle vi, som laver kunsthåndværk ved godt, hvor dejligt det er, når vi forsvinder ind i en boble af selvforglemmelse! Men hvorfor er det sådan? Hvad sker der i vores hjerne og vores krop, når vi arbejder med ler, stof, garn mv. – og hvordan kan vi øge de sundhedsfremmende virkninger?

Entré 50 kr. Forudbestilles på info@dmlj.dk eller facebooksiden senest 17. september

1 lene kersting plakat800